Rødkål, mynte & tahin, tilbehør til 4 personer

INGREDIENSER
½ rødkål
1 spsk olie
4 spsk pinjekerner
1 bdt mynte
½ bdt bredbladet persille
kerner fra 1 granatæble
50 g fast gedeost

DRESSING:
1 spsk tahin
3-4 spsk olivenolie
skal fra 1 økologisk citron
saft fra ½ citron
2 tsk Cabbage Karma
salt

Skær rødkålen i tynde strimler. Varm olie op i en pande og steg kålen i et par minutter, indtil den falder en smule sammen. Kom den lune kål over på et stort fad.

Rist pinjekernerne på en tør, varm pande, indtil de er gyldne. Hak krydderurterne fint og kom dem på fadet med kålen – drys med pinjekerner, granatæblekerner og stykker af gedeost.

Pisk tahin, olivenolie, citronskal, saft og krydderi godt sammen – smag dressingen til med salt. Fordel dressingen over salaten og servér med det samme.